Første Mose 2 1 II. Capitel. Oc Himmelen oc Jorden blefve fuldkomne oc all deres Hær. 2 Oc Gud hafde fuldkommit / paa den sivende Dag / sin Gierning som hand hafde giort / oc hvilede den sivende Dag / af all sin Gierning / som hand hafde giort. 3 Oc Gud velsignede dem sivende Dag / oc helligede den : Fordi hand hvilede paa den af alle sin Gierning / som Gud hafde skabt ad fuldkomme. 4 Disse ere Himmelens oc Jordens Oprindelser / der de skabtes / paa den tjd Gud HErren giorde Jorden oc Himmelen: 5 Oc allehonde smaa Træer pa Marcken / før end de vare paa Jorden / oc allehonde Urter paa Marcken / før end de oprunde. Thi Gud HErren hafde icke ladit regne paa Marcken / før end de oprunde. Thi Gud hafde icke ladit regne paa Jorden / oc der var icke Menniske som dyrckede Jorden : 6 Oc der opgick en Damp af Jorden / oc vandede all Jorderige. 7 Oc Gud HErren hafde giort Mennisket (af) Støf / af Jord / oc blæst en lefvende Aand i hans Næse / oc Mennisket blef til en lefvendis Siel. 8 Oc Gud HErren hafde plantet en Have udi Eden / mod Østen / oc sætte Mennisket der udi / hvilcket hand hafde giort. 9 Oc Gud HErren giorde / ad der opvoxte allehonde Træ af JOrden / som vare lystelige til ad see / oc gode ad æde / Oc Ljfsens Træ midt i Haven / oc Kundskabs Træ paa Got oc Ont. 10 Oc der gick en Flod af Eden / ad vande Hafve / oc der var deeldis den / oc blef til fire Hofvetstrømme. 11 Den førstis Nafn er Pison / hvilcken løber om det gandske Land Havila / hvor der er Guld / 12 Oc Guldet af det Land er got / der er Bdellion / oc den Steen Onyx. 13 Oc den anden Flods nafn er Gihon / hvilcken løber om det gandske Land Ehus. 14 Oc den tredie Flods nafn er Hiddekel / hvilcken gaar Østen for Assyrien : Oc den fierde Flod den er Phrat. 15 Oc Gud HErren tog Mennisket / oc sætte det i Edens Have / ad det skulde dyrcke den oc bevare den. 16 Oc Gud HErren bød Mennisket / oc sagde: Du maat frjt æde af allehonde Træer i Haven. 17 Men af Kundskabens Træ / paa got oc Ont / af det (siger jeg) skalt du icke æde : Thi paa hvilcken Dag du æder af det / da skalt du døø Døden. 18 Oc Gud HErren sagde / Det er icke got / ad Mennisket er eene : Jeg vil giøre det en Medhielp / som kand være lige for det. 19 Oc Gud HErren hafde giort af Jorden allehonde Diur paa Marcken / oc allehonde Himmelens Fugle / oc hand lidde dem til Mennisket / ad see / hvad hand vilde kalde hver : Oc alt (det) som Adam kaldede et lefvendis Diur / det var det sammis nafn. 20 Saa gaf Adam allehonde Qveg / oc Himmelens Fugle / oc alle Diur paa Marcken / hvert sit Nafn: Men hand fandt ingen Medhielp for sig / som kunde være lige som for hannem. 21 Da lod Gud HErren falde en dyb Søfn paa Adam / oc hand sof : Oc hand tog et af hans Rifbeen / oc satte Kiød i steden derfor. 22 Oc Gud HErren giorde det Rifveen / som hand hafde tagit af Mennisket / til en Qvinde / oc lidde hende til Adam. 23 Oc Da sagde Adam / Denne gang er det Been af mine Been / oc Kiød af mit Kiød : Hun skal kaldis Mandinde / Thi hun er tagen af Manden. 24 Derfor / skal Manden forlade sin Fader oc sin Moder / oc blifve fast hos sin Hustru / oc de skulle være eet Kiød. 25 Oc de vare baade nøgne / Adam oc hans Hustru / oc de bluedes icke. |